INDKALDELSE TIL VÅBENKONTROL 2024
Gesten Skytteforening indkalder til årlig våbenkontrol/fremvisning af privatejet våben.
Dette finder sted mandag den 2., 9. og 16. september 2024 fra kl. 19.00 til 20.00.
Seniorer vil blive kontrolleret ved træning tirsdag den 3. september 2024 kl. 10.00.
Mød op i vores lokaler på Bækkevej 9A, Gesten for fremvisning af dit våben, gyldig våbenpåtegning samt betaling af medlemskab til skytteforeningen.
Det er obligatorisk at møde op med alle sine våben en af disse aftener. Så vil du få dem registreret og kvitteret. Hvis man ikke kan disse dage, så skal man kontakte formand Tonje Liv Viking – tlf. 4223 0410 eller mail@gestenskytteforening.dk for at lave en anden aftale.
Hvis ikke ens våben er kontrolleret senest ved udgangen af september, vil man modtage en SKV-5 formular (tilbagekaldelse af våben).
Vi gør opmærksom på, at du skal være aktiv i foreningen. Dette vil sige, at du inden for en sæson skal møde op og skyde mindst 3 gange for riffel og mindst 4 gange for pistol/revolver. Vi noterer selvfølgelig når du kommer og skyder så der er styr på dette, overholdes og vi ikke kommer til at rykke dig for dette uden grund.
Er du ikke aktiv, vil du efterfølgende modtage et forvarsel om SKV-5 (tilbagekaldelse af våben).
Vi ser frem til at se dig i klubben.
Mvh.
Tonje Liv Viking
Formand
Gesten Skytteforening